KORREKTURLÆSNING

Korrekturlæsning er mange forskellige ting - eller en korrektur kan omfatte flere niveauer:

Simpel korrektur, også kaldet bogstavkorrektur (rettelse af retskrivnings- el. stavefejl og slåfejl)

Tekstredaktion (rettelse af dårlige eller misforståelige formuleringer, 'dårligt dansk', idiomatiske fejl, faktuelle fejl o.l.)

Specialkorrektur (rettelser med fokus på særlige aspekter, evt. kombineret med ovenstående)

  Blandt Forlagsbureauets specialer er:

* Korrektur af akademiske bøger inden for humaniora og samfundsvidenskab.

* Korrektur af oversættelser (inden for samme områder) der kræver kendskab til / erfaring med oversættelser fra det pågældende sprog.

* Sproglig korrektur – der forudsætter en sikker sprogfornemmelse ud over beherskelse af den danske retskrivning.

 

* Sproglig revision – det kan enten være en tekst der simpelthen skal skrives igennem, eller en tekst skrevet (på næsten-dansk) af en forfatter der ikke har dansk som modersmål.

* Tegnsætningskorrektur! – »Det er nemt, men svært at sætte komma«. De fleste forfattere ønsker fortsat at sætte det man stadig kalder 'grammatisk komma' (mere korrekt: traditionelt grammatisk komma, eftersom den nye, endda af sprognævnet anbefalede, kommatering også er grammatisk funderet – mens det tidligere ikke-grammatisk funderede alternativ, pausekommaet, er afskaffet i retskrivningen).

Et eksempel på en bog hvori der er foretaget tegnsætningskorrektur efter hhv. 'traditionelt grammatisk komma' og 'nyt komma' (ja, det er selvfølgelig en artikelsamling), er Gymnasiepædagogik.

 

Om kommaet: Der opstod forvirring om reglerne efter at det i 1996 som alternativ indførte Nyt komma blev afskaffet efter intervention fra regeringens side. Det førte til et kompromis, sådan at der siden de senest reviderede retskrivningsregler af 2004 kun eksisterer ét sæt regler - hvori det dog ligefrem anbefales at man »undlader at sætte startkomma«, og det er i praksis ensbetydende med det gamle Nyt komma! På denne måde kunne »kommakrigen« fra nævnets side erklæres bilagt, men i praksis er den lagt ind som hovedbrud hos redaktører og forfattere – for slet ikke at tale om dansklærere!

(Se Dansk Sprognævns pjece med Kommaregler - samt kommentaren Han græder hver gang han skal sætte komma).

 

Særlige tegn: om anvendelse af REPLIKSTREG i dansk litteratur.

 

* Korrektur af tyske og franske tekster (typisk artikler eller længere citater i danske tekster).
 

Forlagsbureauet har udarbejdet en forlagsmanual (der jævnligt opdateres) med hovedvægt på korrekturens faser, en vejledning vedr. dels den redaktionelle, dels den produktionsmæssige side af korrekturprocesserne.

Den er struktureret sådan at den kan tilpasses korrekturinstansens behov: om det er i forlagsregi, til enkeltredaktionelt formål eller til forfattere(n). Du kan bestille en udskrift, personlig vejledning, et mindre kursus for redaktionelle medarbejdere osv.

Hovedpunkter:

1. Ortografi
2. Indskrivning/indtastning
3. Grammatik og idiomatik
4. Tegnsætning
5. Sprogligt
6. Faktuelt
7. Logisk
8. Henvisninger (billedtekster, noter)
9. Kilde- og citatgengivelse
10. Oversættelser (oversatte tekster)
11. Specialtilfælde af 9 og 10
11. Typografisk
12. Dispositionelt